Landskab og geologi

Livø er en moræneø, skubbet op under sidste istid fra bunden af Løgstør bredning af en isstrøm fra NØ. Øens højeste del (43 m. o. h.) er bygget op af store flager af materiale, der er skubbet ind over hinanden. I kystklinterne mod NV kan man tydeligt studere lagene, og på øen kan flagestrukturen opleves som en række NV-SØ-gående dalstrøg. I kystklinterne kan man se, at flagerne består af forskellige istidsaflejringer, der kan dateres til sidste istid, både velsorterede smeltevandslag og usorterede morænelag. Mellem istidslagene forekommer dog lag af moler og plastisk ler fra tertiærtiden, som isen også har hentet fra fjordens bund. Især det plastiske ler medfører imponerende udskridninger og udflydninger på NV-kysten.
Kysten mod NV og V er præget af havets stadige nedbrydning, hvorimod landet Ø og S for øens høje centrale del er nyt marint forland - en bred strandvoldslette opbygget siden istiden. Strandvoldssletten fortsætter mod SØ i den 3,5 km lange odde, Liv Tap. Materialer, som havet nedbryder af kysten mod NV, føres Ø og V om øen, og da transporten er nogenlunde lige stor begge veje, bliver Liv Tap lige - et skoleksempel på en "retodde". Gamle kort viser, at Liv Tap er vokset næsten 2 km siden 1880.
Landskab